mandag den 3. september 2012

Min første tur til Boston

Aloha derude :)

Ja, så er det jo efterhånden noget tid siden jeg sidst lagde et oplæg ud herinde, så nu skal i nok få nogle flere gode nyheder inden i går helt i spåner ;)

Hverdagen er for alvor begyndt at falde på plads for mig i både krop og sjæl, og det er jo kun positivt :)
Børnene synes at være glade i mit selskab det meste af tiden, men de er jo nu engang kun småbørn, så selvfølgelig er der da tider hvor jeg ønsker de ville stoppe med at græde og skrige. Men i det store billede er de nogle super søde og glade børn, så jeg er en glad Au Pair :D

I lørdags var jeg i "den store by" i Massachusetts, som hedder Boston, og hold da op, hvor var det en god "jomfrutur" vi havde os!
Jeg var af sted sammen med 3 andre piger, Christina, Julia og Nicole. Christina er dansker, og de to andre tøser er fra Tyskland. Så fik vi det på plads :)
Christina, Nicole og jeg tog fra Southborough med toget mod Boston rimelig tidligt (9:30). Vi mødtes med Julia inde i Boston.
Derefter gik vi mod et meget turistpræget sted kaldet Faneuil Hall, hvor der er en stor hal kun med madboder, og udenom er der en masse boder med en souvenirs. Men der var da også rigtige butikker, så vi fik både shoppet i Victoria's Secret og Urban Outfitters :) 
Vi spiste på en mega cool resturant som hedder Dick's Last Resort hvor, som navnet hentyder til, alle de ansatte var rimelig ubehøvlede! Vores tjener startede ud med at sige at var led, og hvis vi havde et problem med det kunne vi bare gå igen. Så fik vi den! Derudover lavede de hatte til stort set alle os spisende, hvorpå de skrev en masse onde ting. Det var super sjovt og vi fik både god mad og en masse grin med på vejen. Det er ikke sidste gang jeg spiser der! 
 Derefter gik vi videre mod H&M og Macy's. Til jer som ikke ved hvad Macy's er, kan det sammenlignes med Magasin derhjemme og så bare lidt større :) 
Jeg fik som sædvanligt brugt en del penge på tøj, men hvorfor også gøre andet?! ;) 

Sent på eftermiddagen, mødtes vi med en amerikansk fyr, Jonathan, som vi mødte da vi var ude og sejle i kano sidste lørdag :) 
Han tog os med rundt og så nogle forskellige ting. Vi startede med at gå ned mod havnen, som er kæmpe stor, så vi så kun en brøkdel af den. Dernæst drog vi mod North End hvor der ligger en gade kun med italienske restauranter. Der fandt vi det billigste sted at få noget aftensmad, for så sultne var vi heller ikke efter vores uforglemmelige frokost ;) 
Efter vi havde spist gik vi mod Park Street, men midt i det hele blev Julia ringet op af sin værtsmor og skulle derfor pludselig hjem. Så vi fik sendt Julia med toget hjem. Men som en klog mand engang har sagt "the show must go on", så tog vi hen til Jonathans forældres lejlighedskompleks, hvorfra vi kunne se hele Boston fra bygningens tagdæk. Det var et rigtig flot syn. 
Som det sidste på programmet fik jeg lov til at opleve følelsen af at være i London igen, da vi kørte med undergrundsbanen (T line) tilbage til South Station, hvorfra vi tog et almindeligt bumletog hjem til Southborough :) 
Ja det var vist i korte træk det der skete ;) 

Jeg har allerede planer om at tage ind til Boston igen snart, for det er bestemt et sted der er værd at besøge flere gange :) Men i den kommende weekend, tror jeg at den står på ren shopping i det nærmeste store mall som ligger i byen Framingham. Det skal nok blive godt! :D 

Det var alt jeg havde af godter til jer i denne omgang. Hvis i på nogen måde føler jer snydt så spørg endelig. Så vil jeg prøve at svare på bedste vis :) 

Ciao peeps. Love you all <3