mandag den 15. april 2013

Florida, fornøjelser og forårsvejr

Hej igen kære væsner :)

Først og fremmest vil jeg gerne undskylde for det lange tidsrum mellem mit seneste indlæg og dette.
Jeg har så mange spændende ting at fortælle, men jeg har virkelig følt mig umotiveret. Men nu er jeg her igen og jeg er så klar på at give jer alle mine oplevelser osv!!

Som jeg skrev i det sidste indlæg så har jeg været på ferie hos Jon's forældre i New Smyrna Beach, Florida, her i starten af april. Hold da op, hvor havde jeg nogle dejlige dage, med sol og skønne oplevelser hver dag!!

Jeg tog af sted tidligt tirsdag morgen, og landede derfor i Orlando lufthavn omkring kl 11, så da Steve (Jon's far) og jeg kom tilbage til deres hus, var det tid til en lækker frokost. Vi fik bison burgere som helt klart smager bedre en almindelig oksebøffer :) Efter en lille lur, kom Anna og hendes mor hjem. Mormor, som vi alle kalder hende, havde et par dage inden desværre fået et slagtilfælde og måtte derfor få opereret en pacemaker om mandagen. Men trods alt tummulten omkring hende, så klarede hun sig rigtig godt. Vi fik da også snakket lidt norsk sammen, så vi hyggede os godt sammen :)
Resten af tirsdagen stod på ren afslapning og familiehygge.

Onsdag tog Steve og jeg et besøg på Kennedy Space Center. Sikken et imponerende sted! Sådan nogle fancy steder har vi jo ikke hjemme i lille Danmark, så blown away det blev jeg altså ;)
De havde en hel have med raketter som de selvfølgelig kalder "Rocket Garden", flere 3D biografer, et udforsknings center og mange andre ting. De havde også en bustur hvor vi kom rundt og så alle de spændende ting de har at byde på. Vi så blandt andet en raket i fuld størrelse. Den var godt nok kæmpe!! :)
Om aftenen var vi ude og spise med et af deres vennerpar, som har en søn på 17 som jeg skulle i Universal med om fredagen. Det var super hyggeligt og maden var som altid mega lækker :)

Torsdagen stod i afslapningens tegn, men Ann og jeg fik da løbet en masse ærinder for Mormor og jeg var så heldig at få en ny sweatshirt hvor der står New Smyrna Beach på :) Derudover lavede jeg ikke så meget andet den dag end at slappe af.

Fredag var den dag jeg havde glædet mig allermest til - Universal Studios i Orlando!!
Jeg har sat vækkeuret til tidligt og er som altid klar til tiden, og selvom Theo og hans mor ikke er kommet 20 min efter den aftale tid er mit humør stadig højt. Lige indtil Ann ringer til dem for at høre hvor de bliver af, og dermed får af vide at Theo er blevet syg og derfor ikke kan tage med mig derind :O jeg tror nok lige jeg blev lidt nervøs for at min dag i Universal ikke blev til noget! Men heldigvis ville hans søster rigtig gerne med. Så efter en times forsinkelse kom vi endelig af sted. Steve havde købt billetterne i forvejen over nettet, samt fri mad og drikkevarer hele dagen. Luksus!! ;)
Som så mange gange før, blev jeg fuldstændig overvældet da vi kom frem og jeg så det hele med mine egne to små øjne :) Det var jo en hel by i sig selv! Jeg fik da også taget nogle gode billeder af det meste :)
Vi prøvede stort set alle forlystelserne på nær én hvor man min. skulle stå i kø i en time. Det havde vi altså ikke lige lyst til ;) Min yndlings var en rutsjebane baseret på The Mummy filmene. Der var også en Terminator tur, Shrek, Men in Black og mange andre sjove ting :)
Det var bestemt en herlig dag, som jeg sent vil glemme. We had a blast som man siger herovre :)

Lørdag tog Ann, Steve og jeg til Amerikas ældste by, St. Augustine som ligger en times kørsel syd for New Smyrna Beach.
Vi startede med at spise frokost på en rigtig hyggelig resturant ved vandet og som altid smagte maden super godt. Fik den hidtil bedste Key Lime Pie :)
Derefter besøgte vi fortet som faktisk var ret fascinerende. Der var mænd klædt i fine kostumer og de fyrede krudt af ud mod vandet som en slags salut. Det var ganske underholdende :)
Som det sidste stop på¨vores lille tur gik vi igennem byens brostensbelagte gader, hvor jeg fik købt mig et nyt ur og Ann en ny taske og til sidst fik vi alle 3 en dejlig isvaffel. Yum Yum :)
Det var en rigtig dejlig dag med sol og godt humør!

Søndag skulle jeg selvfølgelig også ud og opleve noget, så Steve og jeg tog til Sky & Balloon Fest ved New Smyrna's gamle og ret lille lufthavn :)
Vi kom lige til tiden til et flot og underholdende Air Show, hvor gamle krigsfly fik vist deres tricks højt oppe i luften. Fik faktisk en smule hold i nakken af at kigge op hele tiden, men fascinerende det var det! Da vi kom hjem, var det første Ann sagde til mig, at jeg var blevet solskoldet. Det tænkte jeg ikke videre over eftersom det er sket sådan cirka 20 gange før uden den store betydning. Men efter jeg havde været i bad, kiggede jeg mig selv i spejlet og så et hummerhovede!! Jeg var knald rød på næsen og i panden, og man kunne tydeligt se hvor mine solbriller havde siddet. Jeg havde endda taget solcreme på inden vi tog hjemmefra, men det var tydeligvis ikke nok. Så jeg fik mig en ordenligt lærerstreg og går aldrig mere udenfor på en solskinsdag uden masser af solcreme igen! Min næse er nu begyndt at skælle så jeg bruger ekstra make-up for at dække det :S

Mandag blev dagen hvor jeg måtte sige pænt farvel til Jon's fantastiske forældre og en dejlig ferie i det varme Florida. Puha, jeg savner det allerede ;) Heldigvis kommer de snart på besøg heroppe i Boston, så jeg når at se dem en gang til inden jeg tager hjem i august.

Så har jeg også været mere socialt engageret det sidste stykke tid. Jeg har meldt mig ind i noget de kalder Meet Up Groups hvor jeg bl.a. er medlem af en gruppe for folk i tyverne. Det har været nogle rigtig gode og sjove møder med bl.a. Sushi på menuen og kage buffet på et fint hotel inde i byen. Ja ja fint skal det være ;)

Ellers så bruger jeg stadig en del af min fritid sammen med min søde danske veninde Christina. Vi får shoppet en del og spist noget lækker mad, og ikke mindst set en del film i biffen. Jeg tror vi har været i biffen mindst 12 gange siden vi kom ;)

I dag startede med at være en helt almindelig, dejlig forårsmandag som så mange andre. Men her til eftermiddag fortalte Angela mig, at der har været bombeeksplosioner i Boston i forbindelse med the Boston Marathon, så hele aftenen har været ret mærkelig. Folk har ringet og spurgt om vi var ok, og jeg det samme. Det er skræmmende at det hele skete så tæt på, og forfærdeligt at der er folk der er blevet hårdt ramt af både død og ødelæggelse. Det er bestemt ikke rart at tænke på. Men alle vi kender er ok, så det har taget en del af frygten.

Så dagen i dag får mig til at huske at vi skal være gode ved hinanden og vise dem vi holder af, at de betyder noget for os. Så giv dem du elsker et kæmpe kram, også fra mig :)

Jeg vender tilbage med flere fortællinger om hvad jeg render og laver herovre, forhåbentlig om ikke så længe ;)

Love you all <3

Knus og kram fra
Cecilie