mandag den 22. juli 2013

USA med knald på!!

Hej igen derude :-)

Jeg er dårligere til at holde hvad jeg lover herinde, end jeg havde regnet med. Jeg beklager, at der igen er gået et pænt stykke tid siden mit sidste indlæg. Denne gang er det dog ikke pga dovenskab eller manglende motivation til hvad jeg skal skrive, men ren og skær travlhed!!

Jeg har oplevet så mange spændende ting siden jeg sidst skrev herinde, så i kan godt glæde jer til nogle gode historier :-)

I starten af juni var jeg med hele min værtsfamilie på en forlænget weekendstur til øen Nantucket, som ligger godt og vel tre en halv time herfra Southborough. Det var en super god tur! Vi boede på et fornemt hotel ved navn White Elephant, hvor room service flere gange dagligt er helt normalt. Så jeg nød skam livet ;) Jeg blev da også forkælet med en times massage, som Angela betalte for. Det var bare så dejligt!!!
Angela og jeg lavede forskellige ting med børnene mens Jon var på konference. Vi var bl.a. på Children's beach to gange, hvilket tvillingerne var helt vilde med :-) de elsker bare sand og vand!
Vi fik god mad under hele opholdet, og det blev da også til en is eller to i løbet af weekenden ;) Børnene fik deres første isvaffel, som de virkelig nød. Det var et syn for guder, med is overalt !
Ellers lavede vi ikke så meget andet end bare at hygge og slappe af på vores hotelværelse, som faktisk var på størrelse med en udmærket lejlighed !! Der blev skam ikke sparet på noget ;)
Ud over massagen fik jeg også en flot halskæde af Angela med en "Nantucket Basket", som jeg ikke lige ved hvad er, men det skal jeg nok finde ud af til når jeg kommer hjem!

D. 22 ankom Angelas barnebarn Sierra til 95 Middle Road. Hun var godt nok noget for sig må jeg sige. Det kan godt være jeg bare ikke har brugt særlig meget tid sammen med ti årige, men det kunne altså godt blive lidt for meget af det gode nogle gange med hende ;) Men vi hyggede os da også! Sierra og jeg var ude og købe gaver til tvillingerne sammen og i biffen for at se "Epic". Det var faktisk en god tur vi havde der :-)

Fredag d. 5 juli tog vi alle 7 et smut til Manchester, Vermont, hvor vi skulle bo på et hotel ved navn Equinox til om søndagen. Vi ankom til hotellet om eftermiddagen så fredag aften brugte vi i poolen og senere på hotellets restaurant, hvor jeg fik den lækreste ret med laks. Mums!! :-)
Om lørdagen havde vi på forhånd bestilt tid til at Jon og jeg kunne få en prøvetime i Falconry. Her fik vi en falk hver på armen (med handske på) og så skulle vi ellers lærer hvordan man "kaster" sin fugl af armen så den kan flyve og hvordan man kalder den tilbage igen. Det var en vildt fed oplevelse! Især det faktum at der sad en fuldvoksen hanfalk på min venstre arm!! Det var rimelig blæret ;)
Derefter tog vi et smut forbi et museum om Abraham Lincolns søn, som lå rigtigt smukt. Det var et super flot område! Dernæst kørte vi op ad bjerget Equinox som hotellet er opkaldt efter. Der var jeg så smadret at jeg blev siddende i bilen, sammen med en sovende Miranda. Der var heller ikke så meget at se alligevel ;)
Søndagen gik med pakning og kørsel tilbage mod Massachusetts.

Vi skulle skynde os hjem for Sierra skulle med et fly hjem til Californien samme eftermiddag. Angela kørte hende, så jeg blev hjemme sammen med Jon og ungerne. Da Angela kom tilbage, fortalte hun at hun under køreturen havde haft problemer med at snakke og udtrykke sig. Da det skete igen en halv time efter hun kom hjem, valgte de at ringe efter en ambulance. Det viste sig, at Angela har haft en blodårer et sted over kraniet med en fejl, som så fik får meget press og begyndte at bløde og derfor fik hun symptomer fra et anfald. Hun blev derfor opereret i hjernen om torsdagen, hvilket var samme dag jeg skulle hente min mor og søster i JFK, New York. Så det var bestemt ikke nemt for mig at tage af sted, men jeg havde glædet mig så meget til at se dem igen, at ikke engang ti vilde heste kunne have stoppet mig ;)
Så torsdag eftermiddag blev jeg genforenet med mor og sis efter over 300 dages adskillelse!

Vi tilbragte hele weekenden i NYC, hvor vi lavede en hel masse sjove og spændende ting. Vi sejlede forbi frihedsgudinden med Staten Island færgen, så the 9/11 Memorial, kørte meget med metro, så en baseball kamp på Yankee Stadium, Times Square var der skam også tid til, og et fantastisk Broadway show ved navn "Rock of Ages". Der var gang i den!! Vildt med oplevelse :-)
Vi gik også en dejlig tur i Central Park, fik kørt i taxa hele 2 gange og fik shoppet en hel masse, bl.a. i China Town :-). Som i sikkert godt kan fornemme var der knald på alle dagene! Jeg er stadig træt efter alle de dage med fuld fart på ;)
Søndag formiddag tog vi bussen tilbage til MA. De var begge meget spændte på at møde min værtsfamilie, og det var da også lidt mærkeligt for mig at have dem alle samlet under et tag, men hyggeligt det var det.
Mandag tog vi børnene med på legepladsen om formiddagen. Pga de ekstra timer jeg arbejde mens Angela var på hospitalet, fik jeg mandag, tirsdag og onsdag eftermiddag fri. Så mandag eftermiddag blev brugt inde i Boston var vi fik gået en masse så jeg kunne vise dem alle de spændende ting Boston har at byde på. Vi sluttede aftenen af med en tur på Hard Rock Cafe!! :-)
Tirsdag eftermiddag var vi i Natick Mall og mødtes med Christina til aftensmad på Cheesecake Factory. Det var som sædvanlig et kulinarisk fornøjelse!
Onsdag formiddag var vi på stranden med Jon og børnene og om eftermiddagen tog mor og jeg tilbage til Natick Mall for at spise sushi, mens Katrine tog en lur. Torsdag havde jeg fuld arbejdsdag, så mor og Katrine tog ud på egen hånd og hyggede sig :-)
Fredag tog vi med bussen til Portland Maine. Vi ankom lige til frokost tid, så vi fik anbefalet et godt og populært spisested nede ved havnen, ved navn DiMillo's. Det var virkelig lækker mad !! Derefter tog vi tilbage til hotellet for at få os en lille lur. Katrine og jeg tog os en dukkert i poolen, hvilket var super skønt eftersom det er stege hedt herovre!! Om aftenen gik vi lidt rundt i området.
Lørdag havde vi planlagt at tage på hvalsafari. Så det gjorde vi kl 2. Det var en 4 timer lang tur, men nøj hvor gik tiden hurtigt!! Vi ramte en del bølger på vejen ud, så det båden gyngede meget. Jeg synes det var sjovt, men mor var ikke så vild med det ;)
Efter 2 timer, så vi endelig en hval! Det var en flot Minkie Whale som er ca 3 gange større end et menneske. Den var rigtig venlig og gav os op til flere gode syn af den. Vi så også den sødeste baby sæl :-)
Lørdagen aften vendte vi så snuden tilbage mod MA og 95 Middle Road.
Søndagen blev endnu en gang brugt inde i byen. Vi startede med at spise frokost på Border Cafe ved Harvard. Herefter skulle vi havde været på rundtur men det var der ingen af om søndagen, så vi måtte udforske Harvard på egen hånd. Det næste punkt på programmet var shopping på Newbury St. Den gade var Katrine ikke helt vild med, så vi tog ind til Park Street hvor der var flere butikker efter hendes smag ;)
Aftensmaden blev nydt på TGI Friday's

I  dag er det mandag og jeg sagde farvel til mor og Katrine her til morgen. Jeg havde lovet mig selv ikke at blive ked af det, men jeg må da indrømme at det var hårdt at sige farvel til dem. Men heldigvis er der kun 23 dage til jeg ser dem igen!! Tænk at jeg har under en måned tilbage i USA. Wow hvor er det vildt!!

Jeg lover at der kommer et indlæg mere, men jeg lover ikke noget om hvornår for det går bare galt ;)

Elsker jer og savner jeg, men nu er der ikke længe til vi ses igen!! <3

Knus og kram
Cecilie