Så skete det!!
Endelig oprandt den store dag hvor jeg mødte min værtsfamilie for første gang. Og nøj det var en vild oplevelse!
Det hele er gået super godt, og børnene er bare über skønne :) Huset er kæmpe stort, og min seng er giga stor og mega blød :D
Så som i sikkert allerede har gættet har jeg haft en rigtig god dag, med en masse nye og positive indtryk.
Jeg skal nok ligge billeder op af huset, familien osv. men det kommer til at foregå på facebook, indtil jeg har mere tid til at sætte mig ind i det her blogger univers :)
Som lovet kommer her et resumé af turen til NYC.
Da vi kom indtil byen startede vi med at køre mod Brooklyn for at se Frihedsgudinden. Hun var godt nok lille, men hun var der! Derefter fik vi tid til at nyde lidt mundgodt, inden turen gik tilbage til Manhattan. Der kørte vi rundt og så en masse, f.eks kørte vi igennem China town og forbi en masse lækre butikker, som jeg ikke lige kan huske præcis hvor ligger. Vi gik også en fin, lille tur i Central Park, som er et helt igennem fantastisk sted!
Derefter kørte vi til Top of the Rock, hvor vi kom helt op på toppen af Rockefeller Center og kunne se ud over hele byen. Det var vildt!
Som det sidste valgte jeg og nogle af de andre danske piger at tage turen forbi Time Square. At stå på Time Square er nok noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Stemningen var mega fed og det var bare et syn for guder, med alle de høje bygninger og gigantiske reklameboards. Den følelse jeg havde i kroppen, kan ikke beskrives med ord. Det skal i selv opleve !! :)
Som sagt, så lover jeg at ligge billeder ind på facebook af det hele :)
Jeg vender tilbage med flere fortællinger fra det store land, og det bliver før i kan nå at sige rødgrød med fløde ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar