onsdag den 7. november 2012

Så mange oplevelser, på så kort tid!

Kære, kære læserer

Så er det igen blevet tid til en update fra the US!
Jeg har en masse at give af i min godtepose denne gang, så hold på hat og briller som man siger ;)

Jeg kan lige så godt ligge hårdt ud med at fortælle om det bedste først.
For snart 2 uger siden, tog jeg, hvad jeg troede kun skulle være en forlænget weekend til Washington DC, men som endte op med at blive en 5-dages minifere! (forklaring følger)
Jeg tog derned for at besøge en af de efterhånden mange udvekslingsstudenter vi har haft på besøg derhjemme på Karlemosevej. En dejlig pige ved navn Stephanie, som studerer psykologi på University of Maryland. Så jeg kunne bo hos hende og på den måde opleve hvordan det er at være studerende i USA.
Jeg tog afsted sent fredag eftermiddag, og var i DC omkring kl 22, hvilket var helt perfekt for vores eneste plan den aften var at feste! Og hold da op en fest vi havde! Det var bogstavelig talt som man ser det på film. Et helt almindeligt privat hjem, proppet til renden med fulde, unge mennesker :)
Det var første gang jeg drak alkohol siden jeg kom her, så jeg var selvfølgelig glad og i festhumør!
(det skal i selvfølgelig ikke fortælle videre, siden jeg ikke er gammel nok til at drikke i Amerika endnu)

Om lørdagen tog  vi indtil alle turirstattraktionerne i DC. Og nøj hvor er det fantasktisk at se på egen hånd. Det hvide hus var virkelig flot udefra, men det flotteste vi så var helt klart The Lincoln Memorial, som i kan se billeder af på facebook hvis i lyster :)
Lørdag eftermiddag besøgte vi Stephanies forældre, Nina og Bob, som viste sig at være lige så dejlige mennesker som Stephanie. Vi spiste aftensmad på en lækker italiensk resturant og tog i biffen bagefter og så Pitch Perfect. Det kan varmt anbefales!

Søndag var vejret ikke særlig godt, grundet Sandy som var på vej ind over hele østkysten (det har i sikkert hørt en masse om allerede så jeg springer detaljerne over). Så vi valgte at bruge dagen på museer. Det var rigtig spændende og jo må blankt erkende at deres museer herovre er langt bedre end de fleste derhjemme!

Mandag var det meningen at jeg skulle tage hjem tidligt om morgenen, men pga af stormen Sandy, blev al flytrafik aflyst både mandag og tirsdag. Så vi havde hele dagen til bare at hygge indendørs, så det var det vi gjorde! Vi så en del TV og tilbragte også en del tid med nogle af Stephanies venner, hvilket var super hygge :) Tirsdag spiste vi frokost med Nina og Stephanies bedsteforældre, som også er rigtig søde :)

Onsdag morgen blev det så tid til at tage tilbage mod Boston. Det var bestemt ikke sjovt! Jeg havde 5 fantastiske dage i DC i selskab med Stephanie mf. Så jeg overvejer at tage en tur til, til foråret når Stephanie er færdig med college :)

I den forgangende weekend tilbragte jeg min lørdag morgen hos frisøren og fik en ny og flot hårfarve og en velfortjent klipning. Om eftermiddagen var jeg i biffen med Christina og Marc. Filmen i sig selv var ikke noget særligt, men som i sikkert giver mig ret i, så er alt bare bedre i godt selskab! :) Så vi fik noget lækker aftensmad og en is hos Ben & Jerry's bagefter ;)

Desværre var jeg også så uheldig at fange mig en forkølelse i løbet af weekenden, men det blev først slemt i mandags, så jeg kunne heldigvis nyde min weekend :) Søndag fik vi gæster til "Hotpot" som minder om fondue, men bare asiasisk. Super lækkert! :)

Så nu sidder jeg i men seng og prøver ihærdigt på at komme af med den dumme forkølelse med en kop varm te og kroppen under dynen ;)

Og guess what, vi fik sne her til eftermiddag! Jeg havde godt hørt at det formentlig ville begynde at sne i løbet af aftenen, men pludselig var det der bare, og det blev sørme liggende! Så nu må vi se hvordan vejene ser ud i morgen tidlig.

Puha, den var en lang smøre! Nu faldt i ikke i søvn vel? ;)

Jeg vil gerne endnu engang sige tak til mine trofaste læserer, you guys rock!! :)

Jeg lover at jeg snart vender tilbage på tasterne med flere nyheder om spændende oplevelser!

Jeres bedste blogger ;)
Cecilie


Ingen kommentarer:

Send en kommentar